I foråret 2011 bad
Hillerød Kommune alle lokalråd om at lave en visionsplan for eget
lokalområde med henblik på at få lokalt input til den kommende
Kommuneplan 2013.
Nødebo Lokalråd har arbejdet på et forslag gennem 2011, som blev
præsenteret på et borgermøde i Nødebo den 8. november 2011 i
konfirmandstuen i præstegården. De forslag der kom frem på borgermødet
blev indarbejdet i planen, der blev præsenteret på et møde mellem
Borgmester Kirsten Jensen og Nødebo lokalråd. Kirsten Jensen var
velforberedt til mødet og meget imødekommende for de ideer og ønsker,
der blev fremlagt.
Visionsplan 2013 er nu officielt indsendt til "By og Plan" hos Hillerød
Kommune.